MyNets er Nets’ online platform, hvor du som kunde hos Nets har adgang til vigtige informationer om dine kunders betalinger, og hvor du kan få overblik over alle transaktioner og se, hvordan din forretning klarer sig. Din revisor bruger måske allerede værktøjet til afregninger, transaktioner og fakturaer. Men platformen er også nyttig til mange andre ting og kan faktisk hjælpe dig med at forbedre din forretning. Du kan få adgang til en bred vifte af viden på farten i vores app eller i portalen via din computer. På MyNets finder du mange funktioner, der kan hjælpe din forretning med at vokse og udvikle sig. Herunder har vi fremhævet nogle funktioner, du kan bruge til at forbedre din forretning, hvis du har din indløsningsaftale hos Nets.
Nemt at håndtere tilbagebetalinger
Hvis du får brug for at lave en tilbagebetaling til en kunde og vedkommende allerede har forladt din butik, kan du bruge tilbagebetalingsfunktionen i MyNets, uden din kunde behøver at komme tilbage for at lave refunderingen via din betalingsterminal. Det er en funktion, der gør det lettere for både dig og dine kunder.
Få nemt overblik over dine afregninger
Med MyNets har du altid adgang til dine afregningsrapporter – nemt og hurtigt. Du kan downloade dem direkte fra portalen, når det passer dig, og få fuldt overblik over dine udbetalinger, gebyrer og transaktioner. Det gør det lettere at holde styr på økonomien og giver dig det nødvendige grundlag, hvis du f.eks. skal afstemme regnskab eller tale med din revisor.
Hvilke lande kommer dine udenlandske kunder fra?
Ligger din butik et sted, hvor der kommer mange turister forbi? Eller har du mange udenlandske kunder? Så kan du bruge MyNets til at se, hvor de kommer fra. På den måde kan du få vigtig viden om dine kunder og overveje, om det giver mening at sætte skilte op på andre sprog end dansk, så dine udenlandske kunder føler sig mere velkomne. Eller du kan overveje at tilbyde. Med DCC kan dine udenlandske kunder betale i egen valuta, imens du bliver afregnet i danske kroner, samtidigt med at du tjener provision på valutaservicen.
Derudover kan du i MyNets finde alle dine fakturaer fra Nets samlet ét sted og ændre dine forretningsoplysninger, hvis det bliver relevant.
Har du ikke prøvet MyNets endnu? Kom i gang her
