Vi har kigget ind i betalingstendenserne anno 2025 for de nordiske forbrugere. Indsigterne viser, at betalingslandskabet i Norden fortsat udvikler sig med høj hastighed - og at det er forbrugerne, der driver forandringen.
Vi dykker ned i de nyeste tendenser og forbrugerindsigter, der viser, hvordan forbrugerne i Norden redefinerer deres forbrug, med en mere fleksibel, digital og mobil tilgang, gældende både online og i de fysiske butikker.
Den hybride forbruger tager form
91 procent af nordiske forbrugere handler online, men de fysiske butikker står stadig stærkt. Forbrugerne vælger kanal ud fra behov og situation. Og de vigtigste kategorier findes i begge verdener.
Tøj, apoteksvarer og beauty-produkter købes i stigende grad digitalt, mens dagligvarer og medicin fortsat primært handles i butikkerne. Forbrugerne handler dér, hvor det er mest bekvemt, og bevæger sig ubesværet mellem online og fysisk handel. Den nye, nordiske forbruger tænker ikke længere i kanaler, men i helhedsoplevelser.
Danmark er et marked i balance
Danmark balancerer digital innovation med betalingsvaner forankret i tillid og funktionalitet. MobilePay foretrækkes af 56,4 procent af danskerne, men kortbetalinger er fortsat danskernes foretrukne betalingsmiddel, der foretrækkes af 64,9 procent. Det vidner om et marked, hvor digitale løsninger supplerer – snarere end erstatter – de etablerede betalingsformer.
Mobilen er blevet kernen i betalingsoplevelsen
70 procent af de nordiske forbrugere bruger mobilen til onlinebetalinger, og halvdelen betaler med den i butikken. Forbrugerne vælger mobilen for hastighed, bekvemmelighed og kontrol – og fordi den gør loyalitet og sikkerhed til en naturlig del af købsoplevelsen.
For de forretningsdrivende er budskabet klart: mobilen er ikke længere blot et betalingsværktøj, men nøglen til hele kunderejsen. Den forbinder kanaler, data og loyalitetsløsninger – og stiller nye krav til, hvordan betalinger integreres i den samlede kundeoplevelse.
Fremtiden er her allerede
De nordiske forbrugere er digitale, mobile og selektive. De vælger brands og butikker, der tilbyder nemme og kanal-uafhængige betalingsoplevelser. For dig som forretningsdrivende handler det nu om at:
Sætte mobilen i centrum for kundeoplevelsen
Skabe nemme overgange mellem online og fysisk handel
Forstå, hvad der driver danske forbrugeres valg - og brug dette som en konkurrencefordel.
Fremtidens betalinger er hybride. Er du klar til at møde dem?
Er du nysgerrig på at læse mere? Dyk ned i årets Nordic Payment Report 2025 og få de fulde indsigter i, hvordan de nordiske forbrugere former fremtidens handel.
Download præsentationen og læs om flere indsigter her
