Skip to main content

Betalingstrends

Kort vs. kontanter - Fremtidens betaling og hvad det betyder for din forretning  

Couple Paying Card vs. Cash
Publiceret: 30.01.2025
3 min. læsetid

Betalingskort har for længst overhalet kontanter som kundernes foretrukne betalingsmiddel - det kommer næppe som en overraskelse. I årevis er kontanter gradvist forsvundet fra kasseapparaterne. Men vidste du, at kontantforbruget i Norden er det laveste i verden - og at denne udvikling faktisk kan være en fordel for dig som forretningsdrivende? 

Kontanter fylder mindre og mindre i hverdagen, og kort- og mobilbetalinger er i dag normen for de fleste forbrugere. For virksomheder betyder det en lettere hverdag, hvor de både sparer tid og penge. Her ser vi nærmere på, hvorfor kortbetalinger er en fordel for din forretning - og hvilken retning fremtidens betalingslandskab kan tage. 

Bekvemmelighed, der giver glade kunder 

Kortbetalinger og de mange mobile alternativer, der er knyttet til dem, gør det muligt for dine kunder at betale uden at bekymre sig om at have kontanter på sig. At betalingen kan klares hurtigt, giver kortere ventetid ved kassen og gør oplevelsen bedre for både kunder og medarbejdere.   

Øget sikkerhed og færre bekymringer 

For dig som forretningsdrivende er mindre kontanthåndtering lig med færre risici. Når kunderne betaler med kort, reduceres risikoen for fejl, svindel og røveri markant. Digitale betalinger er mere sikre end nogensinde før, og misbrug af betalingskort i Danmark er halveret siden 2017. Det sikrer tryghed for både dig og dine kunder. *

Effektivitet og økonomiske besparelser 

Selvom kortbetalinger typisk indebærer gebyrer, kan de ofte være en økonomisk fordel på længere sigt. En analyse viser, at kortbetalinger er mere omkostningseffektive end kontantbetalinger - især ved beløb over 29 kroner. Derudover slipper du som forretningsdrivende for tidskrævende opgaver som kontantoptælling, bankindbetalinger og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger. Det giver dig mere tid og fokus på det, der virkelig betyder noget: at drive og udvikle din forretning. ***

Tip: Vi har også udgivet et blogindlæg, der går i dybden med betalingsmønstre på tværs af generationer. Hvis du vil vide mere om, hvordan forskellige aldersgrupper foretrækker at betale, kan du læse det her   Så hvad bringer fremtiden for kontanter?

Kontanter spiller stadig en rolle i samfundet, selvom deres anvendelse er faldende. En af grundene er, at de fungerer som en backup, hvis uheldet er ude. Og beredskabet i flere lande - herunder Danmark - anbefaler borgere at have lidt kontanter liggende til nødstilfælde. ** 

I Danmark har vi desuden kontantreglen, der gør at butikker skal tage imod betalinger. Så selvom vi bevæger os mod en fremtid med færre kontanter, er det usandsynligt, at kontanter helt forsvinder i den nærmeste fremtid. De vil fortsætte som et supplement til digitale løsninger - en fysisk løsning i et stadig mere digitalt samfund. **

* Finanstilsynet. (2022). Betalingsrapport 2022.

 ** Forbrugerombudsmanden. (n.d.). Kontantreglen. Hentet fra https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/betalinger/kontantreglen/

*** Nets. (2024). Nordic Payment Report 2024. Hentet fra https://insights.nets.eu/publication/nordic-payment-report-2024

Var denne artikel brugbar?

pictureofclara
Clara Helene Masson
Student Assistant, Marketing, Nets A/S